Fejlmeddelelse

User warning: The following module is missing from the file system: backup_migrate. For information about how to fix this, see the documentation page. in _drupal_trigger_error_with_delayed_logging() (line 1138 of /ext/vhosts/dcu.dk/public/includes/bootstrap.inc).
Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, Camping Krk, Kroatien Poolen på Camping Krk på den kroatiske ø af samme navn. Foto: Rasmus Schønning
Campingferie

10 pladser med pool

Er du en vandhund, så er det tid til at finde badetøjet frem og hoppe i poolen. Vi guider dig til 10 pladser med pool.

Sommeren nærmer sig, og dagene bliver gradvis længere og varmere. Om du er til et enkelt svømmebassin i rolige omgivelser eller til de store vandland med mange aktiviteter, så guider vi dig her til 10 campingpladser i ind- og udland, hvor du kan få luftet svømmefødderne. 

DANMARK

DCU-Camping Hesselhus, Silkeborg
På denne midtjyske plads er der en stor solopvarmet pool med en 50 meter lang vandrutsjebane, hvor der både er plads til store og små vandhunde. Er man til mere vand, kan man tage en gåtur til et udsigtspunkt over Funder Ådal eller en rask gåtur til Bølling Sø på 360 hektar – eller måske sejle kajak på Gudenåen. 
DCU-rabat 30 %
www.camping-hesselhus.dk

Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg
Der er plads til små som store svømmere på DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg.
Foto: DCU


Jambo Feriepark, Saltum
I ferieparken kan du nyde poolen, der er opdelt i forskellige områder med vandrutsjebane, de varme bobler i spaen eller soppebassinet til de mindste. Der er med andre ord taget højde for både nybegyndere, de vildeste vandhunde og dem, der bare vil svømme. 
www.jambo.dk

DCU-Camping Mols, Ebeltoft
På pladsen findes både et svømmebassin for store med vandrutsjebane og et soppebassin for de små. Campingpladsen er omgivet af strande og smuk natur. Der er også mange fiskemuligheder langs den lange kystlinje og i diverse fiskesøer. 
DCU-rabat 30 %
www.camping-mols.dk

Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, DCU-Camping Mols ved Ebeltoft
Der er et stort bassin samt et lille soppebassin for de små på DCU-Camping Mols ved Ebeltoft.
Foto: Rasmus Schønning


Feddet Strand Camping & Feriepark, Faxe
På Feddet Camping er vandet i poolen op til 29 grader varmt hele sæsonen, og vandet i den udendørs spa er op til 38 grader. Der er også mulighed for at slappe af i liggestolene, som er opstillet på den store flisebeklædte terrasse eller snuppe en svedetur i den udendørs sauna.
www.feddetcamping.dk

Aabo Camping & Vandland, Bindslev
Aabo Camping kan prale af et 1.200 m2 stort vandland med rutsjebane. I de tre bassiner kan både børn og voksne more sig. Her er vandkanoner, minirutsjebane, springvand, boblegrotte, jet-streams og en kæmpe vandrutsjebane på 66 meter. På den læfyldte terrasse kan man nyde solen og en kølende forfriskning.
www.aabo-camping.dk

Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, Aabo Camping & Vandland
På Aabo Camping & Vandland i Nordjylland er der også god plads at boltre sig på for de små vandhunde.
Foto: Rasmus Schønning


UDLANDET

Camping Resort Lanterna, Poreč, Kroatien
Afstand fra Padborg: ca. 1.500 km
På pladsen er der flere forskellige pools, blandt andet familievandparken, som består af fire renoverede svømmebassiner og et nyt børnebassin. Der er vandrutsjebaner og piratskib. Hele området er på i alt 1.350 m2. Derudover er der en pool ved Romana-stranden på 727 m2. Her er havvandspool og ferskvandspool samt undervandsmassage.
DCU-rabat 5 % i højsæsonen samt 7,5 i lavsæsonen.
www.camping-adriatic.com/lanterna-camp-porec

Schluga Camping, Hermagor, Østrig
Afstand fra Padborg: Ca. 1.270 km
På pladsen er der både en naturlig badesø, en udendørs pool samt et stort indendørsareal med pool, spabade, sauna i forskellige afskygninger, samt mulighed for diverse behandlinger. Det nye AlpinSPA består af en udendørs, opvarmet swimmingpool i rustfrit stål på 120 m² med et lille vandfald, boblehjørne til otte personer og en lille børnepool med boblebund og legedyr. 
www.schluga.com

Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, Schluga Camping, Østrig
På Schluga Camping i Østrig kan du nyde den smukke udsigt til bjergene, mens du svømmer i poolen.
Foto: Rasmus Schønning


Holiday Green Resort & Spa, Fréjus, Frankrig
Afstand fra Padborg: Ca. 1.700 km
På dette luksusresort er der opvarmede bassiner omgivet af et kæmpe område på omkring 2.000 m2 med 500 solsenge. Hvis du foretrækker at bade indendørs, findes der også et opvarmet indendørs svømmebassin samt spa- og wellnessområde med massage og diverse behandlinger. 
DCU-rabat 10 %
www.holidaygreen.com

Camping El Delfin Verde, Girona, Spanien
Afstand fra Padborg: Ca. 1.850 km
Mest kendt er naturligvis den store delfinformede pool, der er stort trækplaster i løbet af dagen. Småbørn kan bade i en separat del i delfinens hale. Som noget nyt er der også kommet bassiner i områderne ’El Puig – Montgrí Village’, ’Costa Brava’ og ’Glamping’, som ligger lige op til hytterne, så du kan nyde en mere rolig stund i forhold til det store bassin.
www.eldelfinverde.com

Pool, pladser med pool, swimmingpool, svømmebassin, Camping El Delfin Verde, Spanien
Når man ser den delfinformede pool, er man ikke i tvivl om, at man er kommet til Camping El Delfin Verde i Spanien.
Foto: Rasmus Schønning


Villaggio Turistico Internazionale, Bibione, Italien
Afstand fra Padborg: Ca. 1.450 km
Her er over 2.000 m2 med forskellige svømmebassiner, vandaktiviteter, boblebade og jacuzzi. Der er blandt andet bassiner for de mindste, som gradvist bliver dybere. Ligesom der er sjove temabassiner f.eks. fyrtårnsbassinet med en sjov rutsjebane. Fra 2017 vil alle bassiner være opvarmede. 
DCU-rabat: 10 % eller 19,00 euro for pladsgebyr pr. nat + to voksne i perioden 8.4.-18.5. + 21.5.-31.5. + 6.9.-8.10.
www.vti.it